Podaca er en lille kystby på den såkaldte Makarska Riviera.Man kan se spor af bebyggelse helt tilbage til stenalderen, bl.a. i den lille naboby Zaostrog og sågar helt tilbage til omkring starten af vores tidsregning.

Der er ca. 35 km fra Podaca til Makarska, som er den nærmeste større by. Tættere på ligger Gradac, som har flere indkøbsmuligheder og restauranter end Podaca.

Der bor ca. 600 mennesker i Podaca, som ikke har nogen hoteller, men derimod en hel del udlejning afværelser, bl.a. ved Uvala Borova, som ligger et lille stykke nord for byen på vej fra Split.

Podaca nævnes første gang i et tyrkisk dokument i 1477. Oprindelig blev byen bygget oppe på Biokovo bjerget, hvor man stadig finder den gamle kirke og det velbevarede tårn, som skulle beskytte mod angreb fra tyrkerne. Området hedder i dag Gornja Podaca (Øvre Podaca). Et jordskælv i 1962 betød, at næsten hele befolkningen i Podaca flyttede ned til kysten og bosatte sig der i stedet. Om vinteren bor her formentlig kun ca. 200 mennesker i dag